Det bedste råd til at holde din vask pæn er daglig rengøring med fugtig klud og sæbevand. Dette enkle råd vil gøre, at snavs og kalkaflejringer ikke sætter sig fast. Få flere gode rengøringstips nedenfor.
Franke stålvaske er fremstillet i rustfri stål af høj kvalitet, som er meget modstandsdygtigt over for pletter, rust og korrosion. Men rustfri stål kan godt ruste, såfremt det ikke behandles som foreskrevet.
Rustfri stål til produktion af køkkenvaske (uanset fabrikat) er ”blød” i overfladen og vil blive ridset ved brug. Disse ridser bliver dog mindre synlige med tiden, efterhånden som stålvasken får patina.
Misfarvning og mærker på rustfrit stål er typisk forårsaget af eksterne ”angreb” på vaskens overflade og ikke fra stålet selv. Hvis pletterne ikke kan fjernes ved almindelig rengøring / aftørring, kan disse fjernes med Franke Twister, Franke Magic Sponge eller nylonsiden på grydesvamp (OBS! aldrig ståluld).
I nogle tilfælde kan man også opleve små partikler fra vandforsyningen, disse forekommer ofte i forbindelse med nye installationer, eller udskiftning af armatur. Disse partikler kan derefter vise sig som brune/”rust” pletter på vaskens overflade. Fjern og rens luftblanderen på armatur, og rengør derefter vasken med Franke Twister, Franke Magic Sponge eller grydesvamp (nylon siden). Medmindre pletterne/partiklerne fjernes helt vil de dukke op igen, derfor skal man være grundig med rengøringen evt. gentag proceduren.
Rengør vasken dagligt med opvaskebørsten, opvaskemiddel og derefter aftørring. Derved minimeres risikoen for eksterne angreb på overfladen samt kalkaflejringer.